Amarmino
Kalvebod Fælled, Tårnby Kommune
- Længde
- 27,0 km
- Gåtid
- ca. 6 t
- Sværhedsgrad
- Middel
- Type
- Fra A til B
- Besøgstal
- Nogle mennesker
- Ro
- Roligt
- Parkering
- Ja
- Toilet
- Ja
- Flot udsigt
- Ja
Tur på 27 km i Kalvebod Fælled. Ruten er afmærket. Ruten er registreret af Naturstyrelsen på udinaturen.dk.
Amarminoen er en ca. 27 km lang vandrerute, der forbinder DR Byen med Dragør og tager dig gennem nogle af de mest varierede og naturrige landskaber på Amager. Her bevæger du dig fra byens kant til åbne strandenge, skove og kyst.
Sådan kommer du til og fra ruten
Ruten starter ved DR Byen (metro lige til døren) og slutter i Dragør, hvorfra der er gode busforbindelser tilbage mod byen. Der er også fine parkeringsmuligheder ved både start (DR Byen/Ørestad) og slut (Dragør havn og bymidte), hvis du ankommer i bil. Det kan anbefales at parkere i Dragør, hvor der ikke er parkeringsafgift.
Toiletter
Naturcenter Amager ligger tæt på Amarminoruten med toiletter, mulighed for at købe mad og drikke samt leje af udstyr. Et oplagt pausepunkt.
Toiletter findes flere steder langs ruten ved Cafe Sylten Dragør Sydstrand, Kongelundsfortet ved sydspidsen af Amager, Sønder Pumpe ved Dæmning, Byskoven langs Kalvebod Løbet og ved Sluseholmen. Alle toiletterne har vand, så du har mulighed for at fylde vanddunken. Se på kortet nedenfor hvor de ligger.
Overnatning og fri teltning
Langs Amarminoen er der mulighed for naturoplevelser og overnatning. I udvalgte områder, bl.a. i Pinseskoven og dele af Kongelunden, er der adgang til fri teltning eller primitive lejrpladser. Der ligger flere shelter langs Amarminoen, find dem på udinaturen.dk
Oplevelser undervejs
• Amager Fælled - Byder på en vild natur i hjertet af hovedstaden. Fra de mange høje er der en storslået udsigt ind over Københavns mange tårne.
• Kalvebod Fælled - Store strandenge med et rigt fugleliv. Her kan du opleve vadefugle, rovfugle og i perioder store flokke af gæs.
• Pinseskoven - Danmarks største selvsåede birkeskov. Lys, åben og fuld af liv, især smuk i forårets lysegrønne løvspring.
• Kongelunden - Klassisk skov med krogede og gamle egetræer, fuglesang og skovstemning.
• Kongelundsfortet - Det gamle militæranlæg ligger som en kolos med god udsigt til Øresund. Der er en fantastisk udsigt fra det store tårn.
• Kyst og strand mod Dragør- Turen slutter langs Øresund med åbne horisonter og udsigten til Sverige
Praktisk info
Terrænet er overvejende fladt. Stierne har fast belægning. Undervejs kommer du forbi Grønjordssøen, Vagthussøen og Trekantsøen. Der er udsigt fra Udsigten og Skovhøj.
Der er parkering, toilet og shelter ved ruten. Ruten er ikke en rundtur, så planlæg turen tilbage – eller gå samme vej retur.
Ruten er registreret på udinaturen.dk (data fra GeoDanmark). Faciliteter, besøgstal og ro er beregnet automatisk og kan afvige fra virkeligheden.
Bedømmelser (0)
Ingen bedømmelser endnu. Har du gået turen? Giv den nogle stjerner.