Længde
2,2 km
Gåtid
ca. 30 min
Sværhedsgrad
Let
Type
Fra A til B
Besøgstal
Mange mennesker
Ro
Roligt
Parkering
Ja
Toilet
Ja
Flot udsigt
Nej

Tur på 2,2 km ved Ishøj. Ruten er afmærket. Ruten er registreret af Ishøj Kommune på udinaturen.dk.

I 2021 får Ishøj en ny attraktion: En 2,2 km lang, helt unik kunststi.

Kunststien ARKENWALK er udviklet af Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue, kunstner Jeppe Hein og kunst- og kulturbureauet Creator Projects.

Deres projekt vandt i 2018 en stor projektkonkurrence afholdt af Ishøj Kommune, Realdania og ARKEN.

For at vinde konkurrencen måtte teamet - i skarp konkurrence med tre andre teams af arkitekter og kunstnere - udvikle en idé til en kunstnerisk sti og præsentere et projekt, som hænger sammen både kunstnerisk, arkitektonisk og økonomisk.

Det bliver et yderst spændende projekt – jeg glæder mig meget,” lyder de begejstrede ord fra Ishøjs borgmester, Ole Bjørstorp.

Vi har undervejs modtaget mange kreative og nyskabende projekter, og jeg er overbevist om, at vi har fundet den helt rette vinder. Der er tale om et nyskabende projekt af meget høj kvalitet, som vil bruge kunst og arkitektur til at skabe rammerne for et bedre udeliv for vores borgere her i Ishøj. Jeg glæder mig meget til, at vores kunststi snart står klar.

Stien skal binde Ishøj sammen

ARKENWALK er et samarbejde mellem Ishøj Kommune, Realdania og kunstmuseet ARKEN.

Formålet med den nye 2,2 km lange sti er at binde Ishøj bedre sammen som natur- og kunstby og samtidig gøre det lettere for ARKENs over 300.000 årlige gæster at finde fra Ishøj Station til kunstmuseet.

Stien vil begynde ved Ishøj Station og slange sig igennem både en tæt trafikeret stationsforplads, et livligt beboelsesområde, en mørk tunnel, et stille villakvarter og en naturskøn strandpark med eng og søer.

Ambitionen er, at ARKENWALK skal etablere et sammenhængende byrum med en stærk grøn og kunstnerisk karakter. En udendørs, inddragende og kropslig kunstoplevelse, hvor de forskellige områder af byen både skal sættes i scene og supplere hinanden, mens borgerne bevæger fra Ishøj Station til ARKEN.

ARKENWALK er et rigtig godt eksempel på landsskabsarkitektur og kunst, der finder sammen og skaber et samlet velfungerende hele. De sjove lygter er med til at skabe forundring og oplevelser, og samtidig sætter projektet på en fin måde fokus på klimadagsordenen,” siger programchef Astrid Bruus Thomsen fra Realdania.

Terrænet er overvejende fladt. Ruten kommer forbi Jægersø og Arken.

Der er parkering og toilet ved ruten. Ruten er ikke en rundtur, så planlæg turen tilbage – eller gå samme vej retur.

Mere information om ruten ↗

Ruten er registreret på udinaturen.dk (data fra GeoDanmark). Faciliteter, besøgstal og ro er beregnet automatisk og kan afvige fra virkeligheden.

✏️ Ret fejl i oplysningerne

Bedømmelser (0)

Ingen bedømmelser endnu. Har du gået turen? Giv den nogle stjerner.

Bedøm turen

Din bedømmelse

Højst 1000 tegn. Fx hvordan stierne var, hvornår du gik turen, eller et godt tip.

Captcha-billede