Asnæs - Ugerløse Græsmark
Årby, Kalundborg Kommune
- Længde
- 13,5 km
- Gåtid
- ca. 3 t
- Sværhedsgrad
- Middel
- Type
- Fra A til B
- Besøgstal
- Nogle mennesker
- Ro
- Roligt
- Parkering
- Nej
- Toilet
- Ja
- Flot udsigt
- Ja
Tur på 13,5 km ved Årby. Ruten er afmærket. Ruten er registreret af Kalundborg Kommune på udinaturen.dk.
Lerchenborg
I 1742 købte general Christian Lerche gården Østrupgaard. Hovedbygningen, avlsbygningerne og parken er anlagt i 1743-53 efter barokkens krav til symmetri og udgør en arkitektonisk helhed, der er enestående i Danmark. I 1754 ændrede Lerche gårdens navn til Lerchenborg. Hans efterfølgere frasolgte flere af de tilhørende, store gårde, men fik i 1818 tilladelse til at ophøje resten til et lensgrevskab. I 1927 gled Lerchenborg ud af slægtens eje. Efter endnu flere frasalg købtes resterne i 1952 igen af en Lerche og har siden været i denne slægts eje. Slot og park er ikke åben for enkeltpersoner.
Birkemose
En markvej fører over markerne langs et levende hegn og op til en lille skovbevokset mose med meget vildt. Et herligt sted i naturens skød.
Asnæs Forskov
I skovens dybe, stille ro findes en stor del af de 424 fortidsminder, som er registreret i Årby Sogn. Desuden nyder fasaner og andet vildt det frie liv, og det er en herlig fornemmelse at stå i skovens udkant med udsigt over Kalundborg Fjord.
Asnæs Vesterskov og Dyrehave
Foruden talrige fortidsminder vidner stisystemet i skovene om tidligere begivenheder, f.eks. Kongepostvejen, en "jagtgade" fra kong Christian X's deltagelse i jagten. Hele Asnæs-spidsen er en fredet rest af Asnæs Dyrehave med afgræsset overdrev. I nogle af dammene er udsat klokkefrøer. Bærvæksterne på skrænterne skaber et rigt dyre- og fugleliv.
Østrup
Husmandsbrugene langs med stranden blev udstykket fra godset Lerchenborg i 1925, 1953 og 1954 for at forsyne husmandsbefolkningen med tilstrækkelig jord til et eksistensgrundlag.
Melby Sønderstrand
Herfra er der udsyn over Jammerland Bugt, og i godt vejr ses Reersø i horisonten og Storebæltsbroen mod syd. For enden af badebroerne er der godt badevand med fin sandbund. Skrænterne fastholdes mange steder af bevoksning med havtorn. Torskemund og Strandasters findes her.
Ugerløse By
Terrænet er overvejende fladt. Ruten kommer forbi Barnebakke. Der er udsigt fra Sølhøj.
Der er toilet og shelter ved ruten. Ruten er ikke en rundtur, så planlæg turen tilbage – eller gå samme vej retur.
Ruten er registreret på udinaturen.dk (data fra GeoDanmark). Faciliteter, besøgstal og ro er beregnet automatisk og kan afvige fra virkeligheden.
Bedømmelser (0)
Ingen bedømmelser endnu. Har du gået turen? Giv den nogle stjerner.