Etape 11 Gudenåstien
Resenbro, Silkeborg Kommune
- Længde
- 12,4 km
- Gåtid
- ca. 2 t 45 min
- Sværhedsgrad
- Middel
- Type
- Fra A til B
- Besøgstal
- Nogle mennesker
- Ro
- Roligt
- Parkering
- Ja
- Toilet
- Ja
- Flot udsigt
- Ja
Tur på 12,4 km ved Resenbro. Ruten er afmærket. Ruten er registreret af Silkeborg Kommune på udinaturen.dk.
Etape 11 går fra Silkeborg by - langs Gudenåen mod nord - til Svostrup. Gudenåen bliver her bred som en flod, og ådalen er præget af den brede smeltevandsdal, der blev anlagt i den sidste del af istiden. Smeltevandet og senere Gudenåen har "anlagt" terrasser i flere niveauer, og dalsiderne er tydeligt markerede og på en del strækninger, stærkt præget af erosionskløfter - bl.a. ved Gjern Bakker.
På strækningen går du på en af Danmarks længste træbroer/boardwalks. Du kommer forbi Sminge Sø med fugletårn - her lå der på den anden side af åen i tidlig middelalder kortvarigt et kloster, Sminge Kloster. Ved Sminge er der shelters og toilet. Og i Svostrup kan du både spise, drikke kaffe og sove i en seng på Svostrup Kro, der emmer af pramdragerhistorie.
Gudenåstien er mellem Silkeborg og Randers identisk med Trækstien - den sti, der især i anden del af 1800-tallet blev brugt til varetransport ved at mænd eller heste fra bredden trak pramme med papir, tørv og andre varer.
Terrænet er overvejende fladt. Ruten kommer forbi Silkeborg Langsø, Papirmuseet og Silkeborg Slot. Der er udsigt fra Fugletårn ved Sminge Sø.
Der er parkering, toilet og shelter ved ruten. Ruten er ikke en rundtur, så planlæg turen tilbage – eller gå samme vej retur.
Ruten er registreret på udinaturen.dk (data fra GeoDanmark). Faciliteter, besøgstal og ro er beregnet automatisk og kan afvige fra virkeligheden.
Bedømmelser (0)
Ingen bedømmelser endnu. Har du gået turen? Giv den nogle stjerner.