Længde
5,0 km
Gåtid
ca. 1 t 5 min
Sværhedsgrad
Let
Type
Rundtur
Besøgstal
Få mennesker
Ro
Helt stille
Parkering
Ja
Toilet
Nej
Flot udsigt
Nej

Rundtur på 5 km i Højbjerg Skove. Ruten er afmærket. Ruten er registreret af Naturstyrelsen på udinaturen.dk.

Skjoldenæsholm

Har man set dogmefilmen "Festen" af Thomas Vinterberg, vil man genkende hovedbygningen til godset Skjoldenæsholm. Det er stadig muligt at finde spor fra den oprindelige bygning i 'Grevindefløjens' kampesten og bindingsværk. I dag er hovedbygningen et smukt eksempel på neoklassisk arkitektur.

Dyrehaven

Langs stien i dyrehaven ses skovens mest almindelige træarter: Bøg, eg, ask, ær (ahorn), fuglekirsebær, løn, lind, el, rødgran, lærk, douglasgran, ædelgran, nobilis, thuja og nordmannsgran. De fleste af arterne findes enkeltvis som store gamle eksemplarer, der forlængst har passeret deres optimale handelsværdi som savværkstræ. De har fået lov til at blive stående for at give skovens gæster en oplevelse. Samtidig giver de ly og mad til spætter, ugler, hulduer, flagermus, insekter mv.

Valdemarsvejen

Christian den IV's private kongevej fra Roskilde til Haraldsted går gennem Skjoldenæsholm skov. Nu må vi alle færdes på den brolagte kongevej. Men på Chr. IV's tid var vejen forbeholdt kongen og statsmagten, da hverken mennesker eller dyr måtte færdes på vejen uden kongens tilladelse. Strenge straffe fik de bønder, som begav sig ind på vejen.

Kongedamshuset

Den sydlige del af huset er indrettet til traktørsted. Her er det muligtat købe drikkevarer i en automat. På dage hvor der står “Åbent” på skiltet ved vejen, er køkkenet åbent. Da det samtidig er privatbolig,bedes man udvise hensyn på dage, hvor skiltet viser “Lukket”.

Skov på agermark

Skoven langs Valdemarsvejens vestside er plantet på agermark i 1968 med eg/bøg til venstre og rødgran/douglas til højre. Samme sted ses en gammel fredet eg, og ved stakladen ses skovens største ædelgraner.

Nye Allé

Den “Nye Allé” er plantet i 1985. Den er nu ved at tage form og fylde lidt i landskabet. Alleen består af træarten lind (Tilia cordata).

Langs stien til den “Nye Allé” er der bevaret nogle meget store smukke bøgetræer. Træerne er ca. 200 år gamle. Ved foden af bakken står to store gamle ege, der formentlig er endnu ældre.

Terrænet er let kuperet. Undervejs passerer du Gårdsø, Mortenstrup Sø og Kongedam. Ruten ligger et godt stykke fra større veje, så her er som regel stille.

Der er parkering ved ruten.

Mere information om ruten ↗

Ruten er registreret på udinaturen.dk (data fra GeoDanmark). Faciliteter, besøgstal og ro er beregnet automatisk og kan afvige fra virkeligheden.

✏️ Ret fejl i oplysningerne

Bedømmelser (0)

Ingen bedømmelser endnu. Har du gået turen? Giv den nogle stjerner.

Bedøm turen

Din bedømmelse

Højst 1000 tegn. Fx hvordan stierne var, hvornår du gik turen, eller et godt tip.

Captcha-billede