Længde
15,8 km
Gåtid
ca. 3 t 30 min
Sværhedsgrad
Krævende
Type
Rundtur
Besøgstal
Få mennesker
Ro
Helt stille
Parkering
Ja
Toilet
Ja
Flot udsigt
Ja

En 15,8 km lang rundtur ved Vester Vidstrup. Ruten er afmærket. Ruten er registreret af Hjørring Kommune på udinaturen.dk.

Denne rute foregår i landskabet ved Rubjerg Knude. Ved Rubjergvej kan man parkere ved den nye parkeringsplads, hvorfra ruten starter. Ved den nye parkeringsplads finder man både bord/bænkesæt og sæsonåbnet toiletter inklusiv handicaptoilet samt kiosk.

Man kan starte og gå ruten i begge retninger. Ruten vil langs klinten følge vandreruterne Hærvejen og Nordsøstien og man kan på dele af ruten vælge at gå noget af Rød rute eller Sort Kløversti. Ruten byder på en tur gennem et naturområde med varieret udtryk i landskabet, domineret af naturtypen overdrev. På ruten har man både en smuk udsigt ind mod land til Vennebjerg Kirke og Vennebjerg Mølle og ud mod klinten med den fantastiske udsigt over havet.

Langs ruten vil man opleve hvordan landskabet, klinten og kulturarv påvirkes dynamisk af naturens kræfter herunder erosion. Man vil blandt andet komme forbi stedet, hvor Mårup Kirke engang var placeret, og det resterende af dens kirkegård samt mindesmærke som er de sidste tegn på, at den har eksisteret. Ruten fører også hen til det spektakulære Rubjerg Knude Fyr, hvor man kan følge den dynamiske vandreklit, og opleve hvordan naturen og tidens tand præger fyret og dens omgivelser.

Rutens underlag er primært trampe/natursti, men der forekommer grus nær det resterende af Mårup Kirkegård samt mellem Rubjerg Knude Fyr og den gamle parkeringsplads. I området omkring Rubjerg Knude Fyr er underlaget sand, hvor det varierer, om det er løst eller fast at betræde. Der anbefales fornuftigt fodtøj og for størstedelen af året en vindtæt jakke.

Terrænet er let kuperet. Ruten går på stier uden belægning, som kan være mudrede i vådt vejr. Undervejs kommer du forbi Christian IX 1871, Mårup Kirke og Rubjerg Knude Fyr. Der er udsigt fra Rubjerg Knude Fyr. Ruten ligger et godt stykke fra større veje, så her er som regel stille.

Der er parkering og toilet ved ruten.

Ruten er registreret på udinaturen.dk (data fra GeoDanmark). Faciliteter, besøgstal og ro er beregnet automatisk og kan afvige fra virkeligheden.

✏️ Ret fejl i oplysningerne

Bedømmelser (0)

Ingen bedømmelser endnu. Har du gået turen? Giv den nogle stjerner.

Bedøm turen

Din bedømmelse

Højst 1000 tegn. Fx hvordan stierne var, hvornår du gik turen, eller et godt tip.

Captcha-billede