Haraldsted
Ringsted, Ringsted Kommune
- Længde
- 8,0 km
- Gåtid
- ca. 1 t 45 min
- Sværhedsgrad
- Middel
- Type
- Fra A til B
- Besøgstal
- Nogle mennesker
- Ro
- Roligt
- Parkering
- Ja
- Toilet
- Ja
- Flot udsigt
- Ja
Tur på 8 km ved Ringsted. Ruten er afmærket. Ruten er registreret af Ringsted Kommune på udinaturen.dk.
Byliv og grønne oaser
Når sommersolen rammer Ringsted flytter livet ud i gaderne. På lørdage er der ofte mange aktiviteter; små koncerter, konkurrencer eller udstillinger i byens rum.
Søger I efter en grøn oase til picnic eller bare slappe lidt af, er mulighederne også gode i Ringsted. Lige syd for Sct. Bendts kirke ligger Klosterhaven. Som navnet antyder, har området en fortid under Ringsted Kloster som nyttehave. Men nu er Klostrets mure for længst faldet og området er blevet til byens centrale park, hvor folk mødes og slår sig ned på plænen.
Den engelske park.
Lidt længere mod nordøst – mellem Anlægsvej og Teglovnsvej – nær svømmehallen – ligger Ringsted Lystanlæg. En park anlagt af folket for folket. En borgergruppe tog i slutningen af 1890’erne initiativ til at anlægge en park på ca. 6 ha. Parken var ved sin etablering i 1898 et stilsikkert eksempel på fortolkningen af den klassiske engelske landskabshave.
Stierne fører i bugtede forløb rundt i parken til forskellige oplevelser; lunden, søen, sneglehøjen osv. Tidens tand og intensiv brug har sat sit præg på parken, hvor flere af de oprindelige træk er vanskelige at spore. Men parken er fortsat et fredfyldt åndehul med store træer og åbne græsarealer.
Torpet mose
Under 2. verdenskrig var der masser af menneskelig aktivitet i mosen, idet der blev gravet tørv til brændsel her. Men nu er mosen næsten overladt til dyrelivet. Mange trækfugle raster i området og i sommerhalvåret yngler småfugle her.
Badesøen
Har man lyst til en dukkert i Ringsted badesø skal man følge landevejen Holbækvej 2 km mod nord. Her ligger badesøen med lille sandstrand og andre faciliteter.
Haraldsted Langsø
Haraldsted Langsø lever op til sit navn; søen er 6 km lang, men kun mellem 0,3 og 0,6 km bred. Søen indgår i tunneldalen, som er et 30 km langt geologisk system mellem Åmosen og Køge.
Fra Haraldsted Sandvej kan udsigten over søen og det omgivende landskab nydes. I det fjerne ses profilen af Ringsteds markante bygninger; Sct. Bendts kirke, vandtårnet og kornsiloerne.
Terrænet er overvejende fladt. Undervejs passerer du Tivolisøen og Genforeningssten. Der er udsigt fra Fugletårn ved Haraldsted Sø og Søsportshjørnet med grejbank.
Der er parkering, toilet og shelter ved ruten. Ruten er ikke en rundtur, så planlæg turen tilbage – eller gå samme vej retur.
Ruten er registreret på udinaturen.dk (data fra GeoDanmark). Faciliteter, besøgstal og ro er beregnet automatisk og kan afvige fra virkeligheden.
Bedømmelser (0)
Ingen bedømmelser endnu. Har du gået turen? Giv den nogle stjerner.