Hertha Rundt - Grøn rute
Herskind (Skanderborg), Skanderborg Kommune
- Længde
- 1,5 km
- Gåtid
- ca. 20 min
- Sværhedsgrad
- Let
- Type
- Fra A til B
- Besøgstal
- Nogle mennesker
- Ro
- Roligt
- Parkering
- Ja
- Toilet
- Nej
- Flot udsigt
- Ja
Tur på 1,5 km ved Herskind (Skanderborg). Ruten er afmærket. Ruten er en del af Spor i Landskabet.
Hertha Rundt er en ca. 1,5 km lang rundtur. Sporet er afmærket med lysegrønne piktogrammer og for hver 250 meter er der en afstandsmarkering på ruten. Sporet følger en meget fin og stabil grussti.
Hertha er et levefællesskab, hvor almindelige mennesker og udviklingshæmmede bor sammen. Alle husene er så vidt muligt bygget af økologiske materialer. Til Hertha hører et biodynamisk landbrug/gartneri på 38 tdr. land, vævestue og bageri. Ved Herthas P-plads er der en folderkasse med en folder om Hertha.
Sporet går igennem Herthas biodynamiske landbrug. Her er køer på græs og et gartneri, hvor der dyrkes grønsager. På turen kommer man forbi et fugletårn, hvor man kan se fuglene i engene ved Lyngbygård Å, og der er også mulighed for at gøre ophold ved shelteret tæt på mergelgraven. Det er muligt at overnatte i Herthas shelter, hvis man kontakter Hertha.
Ved den gamle mergelgrav kan man nyde udsigten over søen, der nu fylder den gamle mergelgrav og danner en oase for fuglelivet. l 1930'erne blev her udvundet mergel til hele området vest for Herskind. Mergel er et meget kalkholdigt lermateriale, som blev brugt til at forbedre jordbunden på markerne. Gå ikke ned ad skrænterne - de kan være glatte og søen er meget dyb!
Ved fugletårnet på kanten af Lyngbygård ådal skuer man ud over en nyetableret sø, der tiltrækker rigtig mange fugle. De mest almindelige fugle er afbildet i tårnet. Hvis man følger sporet på indersiden af læhegnet, kan man krydse Engvej og lave en afstikker ned til Lyngbygaard Å via den nye træbro.
Lyngbygaard Å fik sit gamle slyngede forløb genskabt tilbage i 2008, da der blev gennemført et storstilet naturgenopretningsprojekt.
Ruten har forbindelse til "Sporene i Lyngbygård Ådal" og "Herskind Rundt".
Det er muligt at parkere ved Engvejen og ved Hertha.
Terrænet er kuperet med ca. 23 højdemeter undervejs. Underlaget er grus eller anden løs belægning. Undervejs passerer du Bolmose. Der er udsigt fra Lyngbygård Ådal fugletårn.
Der er parkering ved ruten. Ruten er ikke en rundtur, så planlæg turen tilbage – eller gå samme vej retur.
Ruten er registreret på udinaturen.dk (data fra GeoDanmark). Faciliteter, besøgstal og ro er beregnet automatisk og kan afvige fra virkeligheden.
Bedømmelser (0)
Ingen bedømmelser endnu. Har du gået turen? Giv den nogle stjerner.