Kløversti grøn
Hirtshals, Hjørring Kommune
- Længde
- 2,4 km
- Gåtid
- ca. 30 min
- Sværhedsgrad
- Middel
- Type
- Rundtur
- Besøgstal
- Mange mennesker
- Ro
- Roligt
- Parkering
- Ja
- Toilet
- Ja
- Flot udsigt
- Ja
Rundtur på 2,4 km ved Hirtshals. Ruten er afmærket. Ruten er registreret af Hjørring Kommune på udinaturen.dk.
Den Grønne Kløversti er en del af kløverstierne, som består af fire vandreruter, der alle starter og stopper ved Kystvejen ovenfor trappen/Den Grønne Plads inde i Hirtshals by. Ruten er cirka 2,5 kilometer lang som tager dig med ned til Hirtshals Havn og Husmoderstranden. På strækningen vil man komme forbi Hirtshals Marina, Vestre Havnebassin hvor man kan opleve de lystfiskerbåde som lægger til hele året rundt. Dertil lægger ruten forbi Hirtshals Redningsstation hvor man i højsæsonen kan opleve "åben Redningsstation" og se redningsbåde samt udrykningskøretøj. Turen går også forbi "Den Lille Jollehavn" hvor fritidsfiskerne opholder sig, og fortsætter hen af Vestmolen hvor man kan overvære naturens kræfter, havets duft og brusen tæt på og få udsigten ud over landskabet og Husmoderstranden via udkigsposter. På vejen tilbage går man forbi de såkaldte Dolosblokke, der blev brugt til at forlænge Dækmolen og Hirtshals Bedding, stedet hvor skibe bliver repareret. Ruten er primært på fortov.
Terrænet er overvejende fladt. Der er udsigt fra Solnedgangspladsen og Det Sorte Tårn.
Der er parkering og toilet ved ruten.
Ruten er registreret på udinaturen.dk (data fra GeoDanmark). Faciliteter, besøgstal og ro er beregnet automatisk og kan afvige fra virkeligheden.
Bedømmelser (0)
Ingen bedømmelser endnu. Har du gået turen? Giv den nogle stjerner.