Kløversti rød
Lønstrup, Hjørring Kommune
- Længde
- 7,0 km
- Gåtid
- ca. 1 t 35 min
- Sværhedsgrad
- Middel
- Type
- Rundtur
- Besøgstal
- Nogle mennesker
- Ro
- Roligt
- Parkering
- Ja
- Toilet
- Ja
- Flot udsigt
- Nej
Rundtur på 7 km ved Lønstrup. Ruten er afmærket. Ruten er registreret af Hjørring Kommune på udinaturen.dk.
Den røde kløversti er en del af kløverstierne, som består af fire vandreruter, der alle starter og stopper fra Lønstrup Turistbureau. Med sine 7,5 kilometer er det den anden længste rute ud af de fire vandreruter. På dele af strækningen går den parallelt med Grøn og Blå Kløversti. Den adskiller sig ved at have den længste strækning langs stranden og klitten.
På ruten bevæger man sig gennem et varieret landskab, blandt andet gennem Bækslugten, som blev skabt i 1877 som følge af en naturkatastrofe, der ramte Lønstrup. Efter at have fulgt lyden af Vesterhavets brusen langs stranden, når man frem til det kuperede område Harrerenden, som opstod i 1920’erne som et sommerhusområde med spredt placerede sommerhuse.
Herefter fortsætter vandreturen til den gamle stenalderkystlinje Lien, som strækker sig cirka 5 kilometer fra Harrerenden ved Lønstrup til klitområdet Kærsgård strand. Lien består af naturtypen overdrevet beskyttet område med mange sjældne planter. Undervejs vil man også gå langs og krydse Hunderup Bæk via en gangbro og i Lønstrup passerer man de store flotte villaer på bakken, som stammer fra 1900-tallet. Da terrænet er ujævnt og skiftende, anbefales det at tage fornuftigt fodtøj på.
Til ruten er der en folder med beskrivelse af ruten, et oversigtskort samt små fortællinger om lokalområdet. Folderen kan købes ved Lønstrup Turistbureau for DKK 20,-.
Terrænet er overvejende fladt. Ruten kommer forbi Bækslugten.
Der er parkering og toilet ved ruten.
Ruten er registreret på udinaturen.dk (data fra GeoDanmark). Faciliteter, besøgstal og ro er beregnet automatisk og kan afvige fra virkeligheden.
Bedømmelser (0)
Ingen bedømmelser endnu. Har du gået turen? Giv den nogle stjerner.