Naturområde Bøtøskoven
Bøtøskoven, Guldborgsund Kommune
- Længde
- 5,0 km
- Gåtid
- ca. 1 t 5 min
- Sværhedsgrad
- Let
- Type
- Rundtur
- Besøgstal
- Få mennesker
- Ro
- Helt stille
- Parkering
- Ja
- Toilet
- Ja
- Flot udsigt
- Nej
Rundtur på 5 km i Bøtøskoven. Ruten er afmærket. Ruten er registreret af Lolland Kommune på udinaturen.dk.
Følg ruten i appen Naturlandet Lolland-Falster, så får du endnu flere oplevelser undervejs! Du finder ruten under "Vandring" - "Vandring 4-8 km".
Du kan opleve vilde Konikheste og Skotsk højlandskvæg på nært hold. Hold øje med havørnen, der yngler i området og kig efter de sjældne sommerfugle Sort Ildfugl og Spejlbredpande. Du vil på ruten komme igennem varieret landskab med både skov og åbne sletter. Kortere strækninger på ruten foregår på plankesti.
En tur igennem Bøtøskoven byder på mange skønne oplevelser. På vandreruten gennem skoven er der skilte, der fortæller lidt om nogle højdepunkter på ruten. Læs fx om fårevaskepladsen eller om de sjældne sommerfugle.
Hold minimum 50 meters afstand til dyrerne og kom ikke i mellem dem. Dyrene må ikke fodres, og hold altid din hund i snor.
Terrænet er overvejende fladt. Undervejs kommer du forbi Forvasken. Ruten ligger et godt stykke fra større veje, så her er som regel stille.
Der er parkering og toilet ved ruten.
Ruten er registreret på udinaturen.dk (data fra GeoDanmark). Faciliteter, besøgstal og ro er beregnet automatisk og kan afvige fra virkeligheden.
Bedømmelser (0)
Ingen bedømmelser endnu. Har du gået turen? Giv den nogle stjerner.