Længde
2,8 km
Gåtid
ca. 35 min
Sværhedsgrad
Let
Type
Rundtur
Besøgstal
Få mennesker
Ro
Helt stille
Parkering
Ja
Toilet
Nej
Flot udsigt
Nej

En 2,8 km lang rundtur ved Kvorning. Ruten er afmærket. Ruten er registreret af Viborg Kommune på udinaturen.dk.

Her i nørreådalen syd for Mollerup findes et af de fineste naturområder i Viborg Kommune. Viborg Kommune og naturstyrelsen ejer de arealer, der græsses til gavn for biodiversiteten - særligt den sjældne plante Gul stenbræk og mos-arten Blank seglmos. Arealet ligger højt i landskabet med god udsigt over Nørreådalen, og på toppen af højen er opsat et bord-bænkesæt, hvorfra du kan nyde udsigten.

Vandring

Fra P-pladsen er der afmærket en vandrerute med blå pile. Ruten er ca. 2,8 km. Turen går dels ad eksisterende markveje, og dels ad en trampesti gennem klaplåger ind og ud af en indhegning med græssende dyr. Terrænet er varierende og kuperet, og det veksler mellem tæt beplantning og åbne vidder. Mod nordøst følger ruten en gammel hulvej.

Ruten går både gennem offentlige og privatejede arealer. Tak fordi du tager hensyn til naturen og andre brugere. Hunde skal føres i snor. Vi opfordrer til at du ikke medbringer hund i indhegningen. Her kan du i stedet tage rideruten, der ikke går gennem indhegningen.

Ridning

Du må ride på stenbelagte veje og grusveje, der er mere end 2,5 meter brede, hvilket gælder flere af vejene i området. Derudover er der med hvide pile og heste-piktogrammer markeret en lille rundtur, hvor du må ride op langs den gamle hjortefarm. Ruten er ca. 2,3 km.

Den gamle hjortefarm

Både ride- og vandreruten fører dig gennem et areal, hvor der tidligere var en lukket privat hjortefarm. Viborg Kommune og Naturstyrelsen har fået opsat et lavt kreaturhegn, og lavet en ny kreatur-passage under vejen, der forbinder de våde engarealer ned til Nørreå med det højereliggende areal, hvor kreaturerne kan finde læ og ly, når det er for vådt i ådalen.

Andre ture i området

Du er også velkommen til at gå eller cykle en længere tur i området. Det er som udgangspunkt tilladt at gå og cykle på veje og stier i det åbne land.

Den lokale ”stifinder-gruppe” i Ørum står desuden bag en række beskrevne vandre-ruter med udgangspunkt i Ørum og Mollerup – flere af dem i Nørreådalen. Se mere på ørumborger.dk/stifindergruppen-i-oerum

Terrænet er let kuperet. Undervejs passerer du Viding Høje. Ruten ligger et godt stykke fra større veje, så her er som regel stille.

Der er parkering ved ruten.

Ruten er registreret på udinaturen.dk (data fra GeoDanmark). Faciliteter, besøgstal og ro er beregnet automatisk og kan afvige fra virkeligheden.

✏️ Ret fejl i oplysningerne

Bedømmelser (0)

Ingen bedømmelser endnu. Har du gået turen? Giv den nogle stjerner.

Bedøm turen

Din bedømmelse

Højst 1000 tegn. Fx hvordan stierne var, hvornår du gik turen, eller et godt tip.

Captcha-billede