Stenskoven - Mogenstrup
Stenskov, Næstved Kommune
- Længde
- 1,7 km
- Gåtid
- ca. 25 min
- Sværhedsgrad
- Let
- Type
- Fra A til B
- Besøgstal
- Nogle mennesker
- Ro
- Roligt
- Parkering
- Nej
- Toilet
- Nej
- Flot udsigt
- Nej
Tur på 1,7 km i Stenskov. Ruten er registreret af Næstved Kommune på udinaturen.dk.
Danmarks største ås – Mogenstrup Ås.
Mogenstrup Ås strækker sig fra Mogenstrup og helt ind i centrum af Næstved. På trods af råstofindvind flere steder, er åsen ganske imponerende med højeste punkt på 60 m, en bredde på op til 600 m og en længde på ca. 10 km. Åsen har i kraft af sin størrelse og sammenhæng med det øvrige istidslandskab national betydning. Fem dele af Åsen er fredet: "Vandtårnsbakken", ”Fruens plantage”, ”Fladså bakker”, ”Mogenstrup Kirkeskov” og ”Mogenstrup Ås”.
Geologisk set er Mogenstrup Ås dannet under sidste istid som en kanalås. En kanalås dannes, når et større område ved gletsjerranden omdannes til en stilleliggende dødismasse. Inde i den tilbageværende del af gletsjeren opstår en smeltevandstunnel. Efter nogen tid vil smeltevandstunnelens loft bryde sammen og efterlade en smeltevandskanal med dødis på begge sider. Den fortsatte afsmeltning af dødisen vil så med tiden fylde kanalen med sand og grus. Når dødisen er smeltet helt bort, står kanalen tilbage som en vældig aflang bakke/åsryg.
Mogenstrup Ås indgår som en del af et større tunneldalssystem på Sydsjælland. Et tunneldalssystem som strækker sig helt fra Præstø Fjord over Bårse til Næstved med flere dalsystemer op mod Glumsø og i princippet helt op til Saltbæk Vig.
En knap så videnskabelig, men langt mere eventyrlig, forklaring på åsens oprindelse går på, at åsen er lavet af Fladsåtrolden. Trolden ville dække Næstved med sand, fordi kirkeklokkerne larmede for meget. Desværre for trolden gik der hul i sækken, og sandet dryssede ud under hans vandring mod Næstved, og på den måde blev åsen dannet.

Terrænet er overvejende fladt. Undervejs kommer du forbi Tjørnesø og Maresø.
Ruten er ikke en rundtur, så planlæg turen tilbage – eller gå samme vej retur.
Ruten er registreret på udinaturen.dk (data fra GeoDanmark). Faciliteter, besøgstal og ro er beregnet automatisk og kan afvige fra virkeligheden.
Bedømmelser (0)
Ingen bedømmelser endnu. Har du gået turen? Giv den nogle stjerner.