Længde
6,2 km
Gåtid
ca. 1 t 25 min
Sværhedsgrad
Middel
Type
Fra A til B
Besøgstal
Nogle mennesker
Ro
Roligt
Parkering
Ja
Toilet
Nej
Flot udsigt
Ja

Tur på 6,2 km ved Storring. Ruten er afmærket. Ruten er en af Hjerteforeningens Hjertestier.

Storring Hjertesti går igennem den meget smukke præstegårdshave i Storring og igennem de tre små skove "Gammeldam", "Langskov" og "Peritskov". På turen passerer man blandt andet "Peritsø" og "Målundegård Engsø".

Hjertestien starter ved P-pladsen på Kirkebakken ved Storring Kirke og følger man pilene i skiltningen ender man her igen. Turen går gennem et meget varieret terræn og landskab, hvor man blandet andet passerer 3 mindre skove og en lille sø.

I Storring går turen langs kanten af den smukke Storring Præstegårdshave ad ”Kjærlighedstien” til skoven ”Gammeldam”, hvor spejderne holder til. Herfra går ruten videre til Langskov, som er en del af ”Præstegårdsskoven”.

Når man kommer ud af Langskoven går stien forbi ”Peritsø”, hvor der ved kanten af søen er et hyggeligt lille shelter, et bålsted og en lille bådbro.

Fra søen går turen videre igennem den smukke ”Peritskov” videre ud i Aarhus ådal.

På det sidste stykke tilbage til Storring er det muligt at gøre holdt ved Målundegård Engsø, hvor der er en lille stenudstilling og et bordbænkesæt ved kanten af søen.

Stierne er på den største del af ruten gode trampestier, dog foregår den sidste del af turen tilbage til Storring på en asfalteret cykel- og gangsti og en grusvej.

Ved Storring Kirke er der adgang til toilet og drikkevand - og her er der gode parkeringsmuligheder.

Terrænet er overvejende fladt. Ruten går på stier uden belægning, som kan være mudrede i vådt vejr. Undervejs passerer du Genforeningssten, Thebordet og Målundegård Engsø. Ruten byder på flotte udsigter undervejs.

Der er parkering og shelter ved ruten. Ruten er ikke en rundtur, så planlæg turen tilbage – eller gå samme vej retur.

Ruten er registreret på udinaturen.dk (data fra GeoDanmark). Faciliteter, besøgstal og ro er beregnet automatisk og kan afvige fra virkeligheden.

✏️ Ret fejl i oplysningerne

Bedømmelser (0)

Ingen bedømmelser endnu. Har du gået turen? Giv den nogle stjerner.

Bedøm turen

Din bedømmelse

Højst 1000 tegn. Fx hvordan stierne var, hvornår du gik turen, eller et godt tip.

Captcha-billede