Vandrerute Blå rute
Bunken Klitplantage, Frederikshavn Kommune
- Længde
- 5,3 km
- Gåtid
- ca. 1 t 10 min
- Sværhedsgrad
- Let
- Type
- Rundtur
- Besøgstal
- Få mennesker
- Ro
- Helt stille
- Parkering
- Ja
- Toilet
- Nej
- Flot udsigt
- Nej
En 5,3 km lang rundtur i Bunken Klitplantage. Ruten er afmærket. Ruten er registreret af Naturstyrelsen på udinaturen.dk.
Vandreruten starter enten fra parkeringspladsen ved Militærvej/Råbjergvej (nærmeste adresse er (overfor) Råbjergvej 73, 9982 Ålbæk) eller fra Bunken Station.
Ruten forløber på både småstier og skovveje og tager dig gennem den centrale del af Bunken Klitplantage. Plantagen er forholdsvis lys med mange skovfyr-bevoksninger i forskellige aldre. Du kommer forbi højdepunktet "Flagbakken" hvorfra Dannebrog vejrede når Kong Chr. X skulle til sin villa i Skagen, forbi den idylliske skovsø "Tudsehav" og forbi "Sperrbatterie Aalbæk Bucht, som er et tysk forsvarsanlæg fra 2. Verdenskrig.
Hvis du gerne vil ud til lysåbne naturområder kan du lige før Flagbakken lave en lille afstikker mod vest til Hvideklit og når du kommer til Milevejen en lidt længere afstikker til Urmagersletten og evt. Råbjerg Mile og her finder du også shelterplads til overnatning.
Der er et borde-bænkesæt ved p-pladsen, ved Tudsehav, ved Lillesø og på Bamsepladsen lige ved Bunken Station er der bålhytte, vand, muldtoilet og mulighed for en overnatning i telt.
Der findes en (ikke afmærket) handicapvenlig version af denne rute, hvor man ikke kommer ud på de kuperede småstier men stadig kommer igennem skoven og ud til Tudsehav.
Terrænet er overvejende fladt. Undervejs passerer du Tudsehav og Paddesø. Ruten ligger et godt stykke fra større veje, så her er som regel stille.
Der er parkering ved ruten.
Ruten er registreret på udinaturen.dk (data fra GeoDanmark). Faciliteter, besøgstal og ro er beregnet automatisk og kan afvige fra virkeligheden.
Bedømmelser (0)
Ingen bedømmelser endnu. Har du gået turen? Giv den nogle stjerner.